Terminologistyring

Terminologistyring er en proces, hvor man arrangerer en mængde termer, som anvendes lokalt (såsom inden for en virksomhed), med det formål at strukturere og samle terminologien samt at skabe konsistens (dvs. konsekvent anvendelse af terminologien).

Hos OnLine Translation tilbyder vi to former for terminologistyring:

  1. Strukturering af termlister, som kunden har i et givent format, f.eks. Word, Excel, Access el.lign. Disse kan så konverteres til et format, som kan indlæses og arrangeres i én samlet termbase over den terminologi, der anvendes i kundens virksomhed. I den forbindelse gives der forslag til en inputmodel for termbasen, dvs. en model over, hvilke oplysninger der skal være i forbindelse med hver term, såsom definition, emne og grammatiske oplysninger. Derpå sendes termbasen til kunden i det format, kunden ønsker.
  2. Udtrækning af termer fra eksisterende tekster, hvis de foreligger på forskellige sprog. Dette vil ofte foregå ved, at vi udtrækker en kandidatliste over vores foreslåede termer og sender denne til kunden. Alternativt kan kunden også vælge at overlade termudvalget til os.

» Få et tilbud

» Afgiv ordre

OnLine Translation | Fredericiagade 23 | DK-6000 Kolding | E-mail: online@online-translation.dk | Tel: (+45) 7633 9000 | Fax: (+45) 7633 9009 | CVR: 1300 7438